
Hvem er jeg?
Jeg er uddannet indenfor lidt af hvert, og har i mange år arbejdet som civilingeniør indenfor softwareudvikling. Sidenløbende med mine uddannelser og fritid har jeg taget billeder af stort set alt i ind og udland. Jeg har dyrket fotografi lige så længe jeg kan huske, og det medførte at jeg i en relativ sen alder valgte at uddanne mig som fotograf fra KPP Keypoint Accademy i Odense.
I modsætning til mange andre fotografer, så er jeg ikke specialiseret i en bestemt retning indenfor foto. Jeg dækker bredt indenfor erhverv, video, bryllup, sport, events, portrætter, natur og landskab. Min tilgang er at man bliver en bedre fotograf hvis man evner at favne bredt.
Jeg har gennem en lang årrække dækket et utal af bryllupper, events, sportsbegivenheder, erhvervsopgaver i hele danmark . Derudover er jeg fast sportsfotograf for Gonzales-photo - et dansk/tysk firma der levere højkvalitets foto til ind og udland.
Sideløbende med at dække en lang række opgaver indenfor foto og video, så underviser jeg også hobby- og amatørfotografer indenfor fotografering og billedebehandling.
Jeg samarbejder med to andre professionelle fotografer, og sammen har vi skabt platformen VildVinkel. I samarbejde med rejsebureauet SafariEksperten, udbyder vi naur/wildlife-fotoworkshop i Europa og resten af Verden. Vi tilbyder blandet andet fotorejser til Finland, Slovenien, Norge, Afrika og mange andre destinationer. Fælles for alle rejserne er at der er 100% fokus på at fange de gode billeder af dyr og landskab, social hygge og fotoundervisning. Se evt. mere på vildvinkel.dk
Jeg bor lidt udenfor Aalborg, men kører i hele landet for at løse opgaver. Kontakt mig gerne hvis du har en opgave der skal løses.
Referencer / samarbejdspartnere - og løste opgaver for blandt andet:
Eventyrsport, Whitecell, Cemtec, Toppen af Danmark, Thy Nationalpark, Lille Vildmosecenter, Dansk firmasport, Nikolajsen Advokaterne, Nordic Race, Tough Trails, Løbetosset, GonzalesPhoto, DGI, Presse-fotos, Hobro Idrætscenter. LKB Gistrup, Hydrogen Valley, Astraceneca, OxygenValley, Beyou, Burmølle, m. fl....